Alle forældre i verden kærer sig om deres børn. Alle lande i verden kærer sig om deres næste generation. En grundlæggende ting, som alle med god grund er enige om er, at uddannelse og dermed skoler er en god ting, der kan hjælpe med at skabe gode livsrygsække til dem, der skal tage over efter os andre.

I Danmark er der således omkring 1.800 grundskoler. Af disse er ca. 600 frie grundskoler, og  ca. 300 har det grundtvig-koldske tankegods indskrevet i deres vedtægter og selvforståelse.

For at forstå dette lidt bedre må vi kigge tilbage i historien. Vi må tilbage til de gamle grundlovsfædre, der i midten af 1800-tallet skulle varetage overgangen fra enevælde, hvor kongen havde absolut magt, til det demokratiske folkestyre. 

En af overvejelserne, der ikke blot blev gjort i Danmark, men overalt i Europa, var et spørgsmål, der kan koges ind følgende: Hvem har ansvaret for børns undervisning - staten eller forældrene?

I Danmark besluttede grundlovsfædrene, at det var forældrenes - på den måde, at der her i landet ikke er skolepligt, men undervisningspligt. Grundloven siger altså, at forældre ikke kan fravælge at få deres børn undervist og uddannet, men det er op til forældrene selv at vælge, hvordan det skal ske. Dermed opstod den grundlovsikrede ret for en gruppe af forældre til at oprette skoler ud fra egne tanker og idéer.Vester Skerninge Friskole er således en del af den første friskolebølge i landet og er oprettet i 1865.

- fortsætter under billedet.

N.F.S. Grundtvig og Christen Kolds betydning i denne historiske proces kan næsten ikke overvurderes. Grundtvig var præst og skoleteoretiker, og han var optaget af, hvordan et folk bliver dannet til bla. at kunne varetage folkestyret, mens Kold som lærer og skolepraktiker var optaget af, hvordan man skulle udføre dette i den praktiske hverdag.

Fælles for de to var et opgør med datidens almueskole, der i 1814 var blevet indført som obligatorisk skolegang for alle børn - rig som fattig. Grundtvig og Kold var begge meget kristiske over for det, de kaldte "Den sorte skole", som gennem streng disciplin havde som målsætning at klargøre børnene til at blive konfirmeret efter 7 års skolegang.

Grundtvigs og Kolds grundtanke var i stedet, at skal en skole give mening, må det være en "Skole for livet", hvor reel dannelse ind i menneskelivet finder sted. Så bliver sætninger som "Først oplive, så oplyse", "Træd varsomt i skolen, for her bliver mennesker til" og "Menneske først, kristen siden" helt centrale, ligesom fortællingen som pædagogisk værktøj og et meget tæt samarbejde mellem forældre og skole grundlagt i den grundtvig-koldske skoleforståelse.

Nutidens grundtvig-koldske skoler vil altså ikke blot uddannelse, men har dannelse med livet for øje, hvilket på Vester Skerninge Friskole kan aflæses i vores motto: Dannelse med appetit på liv og læring. 

Det er vigtigt at holde for øje, at det grundtvig-koldske skolesyn ikke er dogmatisk i indhold og form, men i stedet fordrer, at den til enhver tid eksisterende forældrekreds - skolefællesskabet - gør sig umage med samtale om, hvad dannelse er, og hvad der er vigtigt at få med sig i den livsrygsæk, der skal lægge fundamentet for, at børn og unge i fællesskabet kan leve et godt og meningsfuldt liv.

Således tager også skolefælleskabet omkring Vester Skerninge Friskole denne fordring alvorligt ved løbende at samtale med hinanden, dele synspunkter og sammen afstikke de pejlemærker, der skal arbejdes videre ud fra.

For tiden består skolefællesskabet af ca. 150 familier med omkring 230 børn og unge.

LINK til film (21 min), hvor skoleleder, Thomas Visby, fortæller om skolefællesskabet i og omkring Vester Skerninge Friskole