Læringsprocesser og undervisning er en af skolens vigtigste arbejdsområder og er således til stadighed noget, der skal knyttes opmærksomhed til.

Læring har i de senere år været udsat for en intens forskning inden for både pædagogikken og psykologien for at skabe en forståelse af, hvad der egentlig sker, når mennesker lærer noget, og ikke mindst under hvilke omstændigheder læringsprocesser har bedst mulige vilkår.

Grundlæggende kan man sige, at læring er noget, der foregår i den enkelte – både bevidst og ubevidst. Der kan være tale om både faglig, social, kulturel og personlig læring, der i praksis bliver flettet sammen til en fornemmelse i den enkelte af ”at have lært noget”, men som også kan ses af andre som en ændret adfærd – fx at eleven kan magte nye faglige opgaver, kan agere anderledes sammen med andre eller måske kan sprogliggøre en historisk/kulturel/personlig sammenhæng af stor betydning for vedkommende.

I Grundtvigs ord om ”først oplive, så oplyse” ligger der en vigtig erkendelse af, at læringsprocesser først kan forekomme, hvis man har en vis grad af ”vågenhed”. Ord som ”indre motivation” lægger op til den enkeltes ansvar for at gøre sig klar til at lære noget. Det er absolut vigtigt, men det er ligeså vigtigt for en skole som vores at være bevidst om, at det i høj grad er skolens og de ansattes ansvar at skabe nogle fysiske og psykiske omstændigheder, der kalder på lysten til at ”blive oplivet”.

Læringsmiljø:

Der er skolens ansvar, at de fysiske rammer – lys, luft, varme og plads – er i orden. Derfor tænkes dette ind som en naturlig del af vore investeringer, hvad enten der er tale om nybyggeri eller renovering.

Der er ligeledes vores ansvar, at det psykiske læringsmiljø er godt. I enhver læringsproces er der indbygget en sårbarhed over for at kunne ”falde igennem”, ikke magte opgaven eller føle sig dum. For at forebygge læringsblokeringer er det vigtigt, at læringen foregår i en atmosfære, der bedst kan beskrives ved vore fire grundværdier: Tillid, anerkendelse, åbenhed og mangfoldighed. Tillid til, at vi vil hinanden det bedste; anerkendelse af vores egen og hinandens sårbarhed; åbenhed over for det nye og måske svære, samt en fælles forståelse for, at vi er forskellige og derfor har brug for forskellige læringsmål og metoder.

- Fortsætter under billedet... 

Undervisningen:

Undervisningen skal i denne sammenhæng forstås som lærerens tilrettelæggelse af timernes indhold og form. Undervisningen er således udgangspunktet for elevernes læringsprocesser.

I Danmark er der en lang skoletradition for, at Undervisningsministeriet fastsætter en ramme for undervisningen indhold og mål (de såkaldte Fælles Mål), hvor det derefter er op til skolen og lærerne at fylde det indhold ind i fagene og benytte de pædagogiske metoder, der lever både op til den fastsatte ministerielle ramme og den gruppe af elever, undervisningen retter sig imod.

Friskolerne er ikke forpligtede på at følge Fælles Mål, men resultatet af vores undervisningen skal ”stå mål med” undervisningen i folkeskolen.

På Vester Skerninge Friskole fortolker vi ”at stå mål med” på den måde, at vi kan vælge det indhold og den form, vi skønner er det bedste for helheden og den enkelte, men vore resultater skal kvalitetsmæssigt ligge mindst på linje med det tilsvarende i folkeskolen.

For at sikre, at vi lever op til disse krav, har alle friskoler en tilsynsførende, der ikke i dagligdagen hører til skolen. Gennem besøg i løbet af året mundende ud i en aflæggelse af en erklæring på generalforsamlingen får vi løbende kastet lys på vores undervisning set i forhold til andre steder. En god og sund proces, som vi sætter stor pris på.

Læs evt. mere om tilsynet og tilsynserklæringer under EVALUERING.

For hvert fag på skolen er der udarbejdet en egen fagplan, der beskriver målene for faget og fagets vigtigste kundskabs- og færdighedsområder.