Et barn, der starter i skolen i dag, vil skulle begynde at træffe meningsfulde voksenbeslutninger omkring 2040 og vil leve sit voksenliv frem mod måske det næste århundredeskifte.

Samme barn kan i dag spørge sine bedsteforældre om, hvordan deres børne- og ungdomsliv var tilbage i efterkrigstiden og årene derefter, og går man endnu længere tilbage vil de fleste af os krydse hinanden i vores stamtræer for derved at opdage, at vi med stor sandsynlighed alle er i familie med hinanden.

Et menneskeliv er en forunderlig ting. Så værdifuldt og enestående i sig selv og alligevel en del af en meget, meget større helhed. Et menneskeliv bygger på en tid, der ligger før, hvor andre menneskeliv udfoldede sig og skabte fundamentet for det nuværende, men alle menneskeliv har haft det uvisse foran sig - fremtiden, som altid indebærer forestillinger bygget på håb eller måske også bekymring.

N.F.S. Grundtvig havde øje for dette perspektiv, da han sagde, at en skole for livet skulle være "historisk-poetisk".  Fortiden er historisk, og det er derfor vigtig at kende det, man oprinder af, mens fremtiden er poetisk i den forstand, at vi kun kan gøre os forestillinger om den. Her på Vester Skerninge Friskole kalder vi det Rødder og Vinger.

Da Graham Bell i 1870'ernes USA begyndte at udbrede telefonen, var der to forudsigelser. De skeptiske mente, at det var et modelune, der ville forsvinde snart, for hvem havde brug for at snakke med nogen, der boede langt væk, mens optimisterne forudsagde, at den ville blive en strålende succes med mindst én telefon - i hver by! Senere lavede Bill Gates iøvrigt samme fejltagelse omkring internettet, men han fik tilsyneladende rettet blikket i den rigtige retning i tide.

Ingen forudså, at 1. verdenskrig ikke blot var en nødvendig krig på et par måneder "for at få renset luften" i Europa. Den teknologiske udvikling gjorde og har lige siden gjort, at krige er langvarige med enorme tab af liv til følge. 

- fortsætter under billedet...

Hvis det er muligt, vil det være anbefalelsesværdigt at sætte sig godt til rette sammen med ældre pensionister for nysgerrigt at spørge til, hvilke ungdomsforestillinger, de havde om deres fremtid, og samtidig spørge til, hvilke store forandringer, de kom ud for gennem deres lange liv. NEMid og Eboks for at hente post fra det offentlige må for mange synes som endnu en af mange nutidige forandringer, der er svære at forstå nødvendigheden af.

Pointen i disse små historiske anekdoter er det indlysende, at når vi laver relevant skole i det 21. århundrede, så er nutidens børn og unge nødt til at have en relevant viden og kunnen angående den verden og den kultur, de står på, men samtidig skal de også gøres livsklare til den uforudsigelige fremtid, der venter dem.

Hele den vestlige verden har i dag en udfordring. Efter 500 år med kulturel og økonomisk overherredømme i det meste af verden, har globalisering og generel økonomisk vækst verdens over gjort, at vores grundfortælling om at være fx I-lande over for U-lande står ved en skillevej. For første gang i mange generationer oplever vi vesterlændinge, der forestiller sig, at deres børn får dårligere levemuligheder end de selv har.

Vi er i en tid, hvor dystopierne har let ved at komme til orde: Kan vi nå at omlægge energien til bæredygtige kilder, inden det er for sent? Hvordan skal vi kunne brødføde de 11 mia verdensborgere, der sandsynligvis vil bebo kloden i år 2100? Hvad nu, hvis store dele af Afrika ikke når at få tålelige leveforhold og begynder at vandre - hertil?

En relevant skole i det 21. århundrede kan ikke overse dette dystopiske fremtidsbillede, men svaret er IKKE at lukke øjnene, spærre os selv inde eller forbruge, mens det stadig er muligt. Mange skolesystemer i vesten reagerer ved at stille større faglige præstationskrav til eleverne, hvor de personligt måles og vejes for på den måde bedst at kunne klare sig i en forestilt direkte konkurrence mod østen - og hinanden.

Det har altid været forældres lod at bekymre sig om deres børns fremtid, men vores svar - som altid har været det grundtvig-koldske udgangspunkt - er et helt andet:

Vi skal IKKE bekymre os om næste generation og deres muligheder. Hvis vi fylder deres livsrygsæk op med håb, mod, viden, nysgerrighed og virkelyst, så SKAL DE NOK KLARE DEN - SAMMEN. 

Thomas Visby, Skoleleder